Verskil tüsken versys van "Agnostisisme"

[[Bestaand:ThomasHenryHuxley.jpg|duum|Thomas Henry Huxley bedacht et begrip agnostisismeagnosticisme uutendelik.]]

'''AgnostisismeAgnosticisme''' ([[Latien|elatiniseerde]] vörm van et gryksken[[Grieks|greeksken]] ἀγνωστικισμός, a-gnōstikismós van oldgryksk ἀγνῶσις, ''a-gnō̂sis'' sünder weaten, sünder kennis) is et [[Filesefie|filosofiske]] standpunt, dat annamen – in et bysünder teologiske, dy et bestån ov of neet bestån van ne hougere instantsyinstanty, byvöärbeald van nen [[God|god]], betrevvet – ünverklårtünverklård ovof neet verklårbår bünt.<ref>William L. Rowe: [http://books.google.ca/books?id=-MWK96fFN4UC&pg=PA17 ''Agnosticism'']. </ref> Anhangers van et agnostisismeagnosticisme wördt ''agnostici ''enöömd.

AgnostisismeAgnosticisme is ne werldvisy, dee in et besünder de principiele begrensdheyd van et menslikenmenskeliken weaten, verstån en begrip benådrüktbenådrükket. De möägelikheyd van et bestån van nen transcendent wean ovof ne transcedente grundslag wördt neet bestreaden. AgnostisismeAgnosticisme is sosou wal med teisme as ok med [[ateisme]] vereynigbår, ümdat der gelööv in god möägelik is, sölvs woneyr men de möägelikheyd van de ''seakerheyd'' van syn bestån teagenspreakt. Net sosou is de upvatting, wårin ateistiske vöärstellen wårskynliker bünt as teistiske, med et agnostisismeagnosticisme vereynigbår. De vråge „Geavt et nen god?“ beantwöärdet agnostici dårüm neet med „ja“ ovof „nee“, mår med „Ik weat et neet“, „Et is neet düdelik“ ovof „Et is neet beantwöärdbår“.

Et begrip agnostisismeagnosticisme wyr in disse vörmförm döär Thomas Henry Huxley (1825–1895) bedacht. SkonwalSkounwal et geyt üm ne noch jungen uutdrükking, is de dårachter skülende upvatting düdelik older en wördt onder andere in Rigveda, by Laozi (sjineske[[China|sjineeske]] filosoof in den 6en eeuw v. Chr.) as ok by sofisten en eynige andere grykske vorsokråtenvöärsokråten.

Al in den 5en eeuw v. Chr. verklårenverklården Protagoras, eyn van de vorsokratiskenvöärsokratisken sofistiske filosofen van de grykske oldheyd, synen agnostisken standpunt med de wöärden:

Nen – minder erinnerden – agnostisken grundslag skynt in den vroggen [[Romeinse Riek|romeinsken keysertyd]]<nowiki/> (parallel med et begin van et [[Vrogge Kristendom|vrogge christendom]]<nowiki/>) in dealendeylen van et volk verbreid ewesteweasd tooto weanweasen; sosou leyt de skryver Petronius in synen satirisken roman ''Satyricon'' (in de scene van et ''gastmål van Trimalchio'') den protagonist ''Ganymedes'' disse wöärden in den mond:

In den 18en en 19en eeuw leggen de filosofen David Hume, Immanuel Kant en [[Søren Kierkegaard]] kritiske teagenpositsysteagenpositys van de verskydene godsbewysen an den dag, wårin sysee öäre twyvel gaven ovof et nen definitiv, ünumstoatelik bewys vöär ovof teagen et bestån van god geaven könkönde. De amerikånske redenår Robert G. Ingersoll wördt up grund van syne waleformuleerde tekste oaver dit tema ok as ''„the Great Agnostic“'', „de groute agnosticus“, anedüüdanedüded.

In den 20en eeuw gealdt [[Bertrand Russell|Bertrand Russells]] religykritiske proovskrivt ''Wårum ik gin christen bün'' (1927) as nen klassisk dokument van et agnostisismeagnosticisme. Nen låterlater skrivt van densölven auteur heit ''Am I an Atheist or an Agnostic?'' („Bün ik ateist ovof agnosticus?“).

== Varianten van et agnostisismeagnosticisme ==

: Agnostiske ateisten bünt ateistisk, ümdat sysee neet gelövet in eyn ovof meerdere goden en agnostisk, ümdat sysee neet bewearet too weaten dat der gin god besteyt.<ref>[http://actok.org/faqs/whats-the-difference-between-an-atheist-and-an-agnostic/ ''What’s the difference between an atheist and an agnostic? '']</ref>

: Agnostiske teisten bewearet neet too weaten van et bestån van nen god; dan noch gelövet sysee in eynen (ov meerdere).<ref>[http://actok.org/faqs/whats-the-difference-between-an-atheist-and-an-agnostic/ ''What’s the difference between an atheist and an agnostic? '']</ref>

; Apateisme (ok „apatisk“ ovof „pragmatisk agnostisisme“agnosticisme“)

: De meaning dat de vråge når et bestån ovof neet bestån van god üninteressant en beteakenislous wart. Sölvs as eyn ovof meerdere goden beståt, hevt öär bestån feytelik gin groute beteakenis vöär et leaven van de mensheydmenskheyd. Et apateisme baseert sich up meaningen van den grykskengreeksken filosoof Epikuros.

: De meaning dat de vråge når et bestån ovof neet bestån van „god“ beteakenislous is, sosou lang as et ginne kohärentekoherente definitsydefinity van et begrip „god“ geavt. Nen ignosticus segt: „Ik weat neet wat y med et woord ‚god‘ bedoolt en kan dårüm ginne uutspråke oaver dit bestån ovof neet bestån doon.“ De benåming ignostisisme wyr döär rabbi Sherwin Wine (1928–2007) bedacht, den oprichter van et geselskap vöär humanistisk jöädendom. Vöärloper bünt skonwal al in de låte oldheyd too vinden.

; Stark agnostisismeagnosticisme (ok „hard“, „esloaten“, „streng“ ovof „permanent agnostisisme“agnosticisme“)

: De meaning dat et bestån ovof neet bestån van goden in de båsis ünherkennbår is, vöär alle mensen en vöär alle tyden.

; Swak agnostisismeagnosticisme (ok „week“, „oapen“, „empirisk“ ovof „temporeel agnostisisme“agnosticisme“)

: De meaning dat et bestån ovof neet bestån van goden vöär de oapenbårders sölv en töt et moment van de oapenbåring ünbekennt wart.

==Agnostisismeagnosticisme en teisme==

In principe bünt agnostisismeagnosticisme en teisme medeynander vereynigbår, want men kan in nen god gelööven, ok sünder syn bestån as verseakerd too sen (epistemiske logika, byv. gelööven as „as wårskynlik beskowen“).

Skonwal in de praktyk ståt vüllevöäle agnostici kritisk teagenoaver et gelööv in (konkrete) goden. De godsbewysen van et teisme (byv. in et [[Jeudendom|jöädendom]], et [[christendom]] ovof de [[islam]]), et oapenbåringsweaten en de in [[Geleuf|religys]] oavereleaverde wunderen en wydere argumenten vöär et bestån van hougere weasens holdet når et oardeyl van agnostici by weatenskaplike beskowing gin stand. Ne godsteory, dee neet weaderelegt wörden kan, gealdt in de ougen van vüllevöäle agnostici vanweagen et fålen van de falsifiseerbårheyd as ünweatenskaplikünweatenskappelik, sosou as in de analogy van „Russells teekan“teekanne“ verdüdeliktverdüdeliked wördt. Disse segt nåmelik nyts öäver öäre wårheyd. SySee müt dårüm vulgens den as Ockhams skaermesse bekenndebekende denkreagel vermeden wörden, dår sysee nen ünnöydig ekompliseerde verklåringspoging wartwardt. VülleVöäle agnostici wyset in et bysünder antropomorfe godsvöärstellingen avaf, ümdat öär disse tooto stark an de menslike kultuur en vöärstellingswerld gebunden skynet.

Eyn vörmförm van teisme, dee döär vüllevöäle richtingen van et agnostisme aksepteert wördt, is et [[panteisme]], dat de werld, de natuur en et universum as 'göddelik' anwyst, sünder dår wyder nen god vöär an too wysen. Vüllevöäle filosofen, byvöärbeald [[Arthur Schopenhauer|Schopenhauer]], sagen et panteisme skonwal as deagelik ateisme.

== Agnostisismeagnosticisme en ateisme ==

Sums wördt et agnostisismeagnosticisme valselik med ateisme gelykesteld. Et geyt skonwal üm twey verskillende teoryen. By et agnostisismeagnosticisme geyt et üm de principiele (ün-)möägelikheyd van de bykommende beslistheyd med betrekking töt bepålde vrågestellingen (byv. dy når et bestån van god), by et ateisme dårinteagen üm de öävertüging dat kontroleerbåre bewysen vöär et bestån van god töt now too neet når vöären ebröcht bünt ovof dat god neet besteyt. Wyders is et agnostisismeagnosticisme vöäral ne filosofiske positsyposity, terwyl et ateisme sich vöäral as teagenpool van et teisme set.

* De avwysingafwysing sosou wal van et (starke) ateisme as ok van et teisme. Vanweagen de begrensdheyd van et mensliken weaten oaver et universum en de begrensdheyd van onse vöärbealdingskracht wart et net sosou irrationeel nen „ünkritisk gelööv in et neet bestån“ as nen konkreet ovof neet konkreet gelööv in et bestån van nen god an too nemmen. Döär anhangers van disse positsyposity wördt benådrükt dat et in feite ünnöydig wart, sich – ovwal döär middel van ne inskatting van wårskynlikheyden ovwal up grund van nen filosofisk werldbeald – an ne „gelöövspositsy“„gelöövsposity“ in disse vråge too binden.

* De vervlöchting van agnostisismeagnosticisme en (swak) ateisme. Sysee wördt, nårgelang de sichtswyse, as ''agnostisk ateisme'' ovof as ''ateistisk agnostisismeagnosticisme'' anedüüd – oaver de völgorde van de konsepten besteyt üneynigheyd. By disse positsyposity wördt et standpunt anehangd dat et bestån van nen god inderdåd ünbekenndünbekend is, skonwal up grund van Ockhams skaermesse et neet bestån plausibeler wart.<ref>[http://plato.stanford.edu/entries/atheism-agnosticism/ ''Atheism and Agnosticism.''] </ref>

Et wöärd agnostisismeagnosticisme kümt in nen verwyterden beteakenis behalve in teologiske ok algemeyn in metafysiske ovof kennisteoretiske konteksten an bodbud, byvöärbeald med betrekking töt de vråge ovof et nen leaven nå den dood ovof ne reinkarnåtsyreinkarnåty geavt. Ok hyr kan ne agnostiske positsyposity inenömmen wörden, dee de ünbeslistheyd erkennt ovof benådrükt.

Sums wördt et begrip agnostisismeagnosticisme as synonym vöär skeptisisme gebrüket, üm kennisteoretiske lear an too düden, dee de kennbårheyd van de geheyle werld ovof up weasenlike terreinen betwyvelt.

== KritykKritik ==

Van teistiske kant uvent de natürlike teology principiele krityk uut up agnostisismeagnosticisme. Disse beweart dat men sünder terüggreape up göddelike oapenbåringen enkel döär middel van et mensliken verstand bewysen kan dat god besteyt. [[Thomas van Aquino]] wydden an et agnostisismeagnosticisme (sünder dat wöärd too gebrüken) in syne summa contra gentiles et 12en höydstük van et 1en book. Dårin kümt hy töt de konklusy dat men inderdåd neet bewysen kan, ''wat'' god wart, skonwal seyr wal, ''dat'' god besteyt. Dit standpunt wyr låter döär vüllevöäle filosofen – wårunder Kant – verwörven, dår et bestån van god (vgl. godsbewys) sich noch verifiseren noch falsifiseren löät. Vöär [[Paus Benedictus XVI|Joseph Ratzinger]] is et agnostisismeagnosticisme wal ne teoretiske, skonwal ginne praktiske optsyopty: „As pure teory lykt et höygst verlichtend, mår agnostisismeagnosticisme is in wean meer as teory“. Sysee knapt as ne seypbälle, woneyr men öär in öäre wåre reikwyde probeert too „praktiseren“. Vöär de kwesty oaver god wart „vöär nen mens gin neutraliteyt möägelik“ en hy kan enkel „ja ovof nee seggen en eyn van disse med alle konsekwentsyskonsekwentys töt in de kleinste dingen van et leaven annemmen.“<ref>Joseph Ratzinger: ''Agnostizismus – eine lebbare Option?'' </ref>

Ok van de syde van et ateisme wördt et agnostisismeagnosticisme bekritiseerd. Sosou meant den britsken bioloog Richard Dawkins in syn book ''De godswån'' dat „nen seaker agnostisismeagnosticisme [skonwal de] gepaste holding in vüllevöäle weatenskaplike kwestys“ wart, mår by god wart dit neet et geval, ümdat et bestån ovof neet bestån van god ''neet'' evven wårskynlike optsysoptys wart.<ref>Richard Dawkins: ''Der Gotteswahn'', 6. </ref> Hy düüdt sichsölv an as „de facto ateistisk“: Hy vindt et bestån van nen god seyr ünwårskynlik en leidt syn leaven med de anname dat der gin besteyt<ref>Richard Dawkins: ''Der Gotteswahn'', 6. </ref> – ne handelswyse, dee hy den mens in et algemeyn tooskrivt. Sosou sollen wy in et dageliks leaven dertoo neigen, oaver dingen, wårvan wy et bestån, strikt enömmen, noit volledig uutslüten künnet, sosou as de tandenfee, Russells teekan ovof et vlygende spaghettimonster, too spreaken, asov sysee neet beståt.<ref>Richard Dawkins: ''Der Gotteswahn'', 6. </ref>

* [http://www.infidels.org/ The Secular Web] (Filosofiske websteade oaver agnostisismeagnosticisme, ateisme, naturalisme; ümvangryke elektroniske biblioteek)

== ReferentsysReferentys ==