Verskil tüsken versys van "Franz Schubert"

'''Franz Peter Schubert''' (den [[31 jannewaori|31. january]] [[1797]] – den [[19 november|19. november]] [[1828]]) was nen [[Oostnriek|oustenryksken]] musikskryver van de latere [[Klassike musik|klassike]] en vroge [[Romantik (strouming)|romantiske tyd]]. Undanks syn når verholding korte leaven hevt hee nen machtigen houp musik achterelåten. Hee skreav meyr as 600 neet-kristelike leder, söäven vulleydige [[Symfony|symfonyen]], ewydede musik, [[Opera|opera's]], lösse stükke en nen grouten vöärråd piano- en [[kamermusik]]. Syne gröätste warken sint under anderen "Erlkönig" (D. 328), et Pianokwintet in A-majöör, D. 667 (et Forellenkwintet), Symfony 8 in B-minöör, D. 759 (Unaferünde symfony), de "Groute" symfony 9 in C-majöör, D. 944, et Strykkwintet (D. 956), de dree lätste pianosonates (D. 958–960), de Fierrabras-opera (D. 796), de lösse musik vöär et teaterstükke Rosamunde (D. 797), en de lederkring van ''Die schöne Müllerin'' (D. 795) en Winterreise (D. 911).

 

Schubert wör by leaven mär by en klein köpppelken lüde in Wenen bekend en geleevd. In de jåren der up wör den kring rap gröäter. [[Felix Mendelssohn]], [[Robert Schumann]], [[Franz Liszt]], [[Johannes Brahms]] en andere musikskryvers uut de [[19e eeuw|19. eywe]] untdekkeden em en nöömden et grout wark. Vandage den dag is Schubert bekend as eyne van de gröätste komponisten van de westerske klassike musik. Syne musik wördt noch altyd vöäle spöäld en belüsterd.

 

[[Kategorie: Tweants artikel]]

[[Kategorie: Komponist]]