Walpurgisnacht
Walpurgisnacht is een europääsk feest, wat vandage an den dag eholden wördt, mar noch kümt üüt vöärchristelike tyden. Et wördt eholden up de nacht van 30 april når 1 mei. Et feest is enöömd når de heilige Walburga. Walpurgisnacht hevt betekkenisse vöär heidenen en wikka-lude. In de olde volksverhalen wördt an disse nacht hekserye to-eweasen. De heksen sollen by mekare kummen ümme de düvel to anbidden, en bouse geysten sollen vry spel hebben. Volgens de volksverhalen is de skeidingslyne tüsken heamel en aerde up disse nacht mar dünne. Vyrings rund walpurgisnacht kummet in vöär in Düütskland, Estland, Sweden en Finland.
Med walpurgisnacht wördet de lätste düüstere krachten üüt et winter vord ejaagd en de vrüchtbaarheid wördt dan evyrd en to-ejöächen. Walpurgisnacht is vöäral döär Goethes Faust II (1832) stark emytologiseyred. Vanweage disse üüteynloupende traditys hevt et feest ouk verskillende betekkenissen en funktys.
Et feest wördt manks ouk wel vanadisnacht enöömd.
Dit artikel is eskreaven in et sallandsk, in de Nysassiske Skryvwyse. |