Ny Heidendom

Et Ny Heidendom is een (natuur)godsdeenst dee terügge grept når oldere vöärchristelike godsdeensten en oaverleaverings. Mangs wörd et ouk wal, når et engelsk, Paganisme of Neopaganisme enömed.

Et kan allemåle heyl verskillend weasen. Y hebt der gruppen dee as sich alleyne richted up de olde keltiske godsdeenst, anderen weader up de germaansken. Mar vöäle kyket wyder en hebbet sülvs invloden van inheymske amerikanen of de aboriginals. Y hoovt ouk neet by een grup an eslötten te weasen ümme 'heiden' of 'paganist' te weasen. Sy vallet samen ümdat sy allemåle kyket når vöärchristelike godsdeensten en gelöyvet dat de natuur heilig is. De meyste heidenen bint ouk drok med et milieu en et gröön leaven. Sünds halvweags de 19. eywe bint der al gruppen, dee de olde godsdeensten weaderümme praktiseyret.

Ásatrú is een grup dee as de olde skandinaviske godsdeenst hevt herleaven doon. In meart 2017 wördden Asatru in de ryge van religys up enöämen döär de amerikaanske strydmachten. Der wörd up Ysland nu ouk ebouwed an een nye viking-tempel.

Heidenen gelöyvet vake in vöäle goden (kyk: vöälgodendom) -of disse goden as écht ervåred wördet, of dat se symbolisk bint, verskilt de persoon-. Sy künnet evåren dat de goden of geysten/krachten ín de natuur woanet. Vöäle holdet sich ouk gangs med sjamanisme.

Heiden/ pagan

In de vrogge middeleywen, toon as et christendom händig an, of med opdringen, in Europa an döäd, kwamen sy vöäral eyrst in de städen. En van of döär wörden der epreadiked up de plattelanders an. Disse lüde wörden döär de christelike städelingen heiden enömed; 'den dee up de heide woant'. Up et platteland bleyveden de olde religy noch vöäl langer trouwe. En so kwamt et dat et woord vöär plattelanders/ 'heidebewoaners' de bedüding wördden vöär lüde dee sich med de olde religy gangs bleyven holden. Et woord pagan, wat de engelsksprekkers gebrüket, kümt van de sülvde oorsprüng: et kümt van et latynsk paganus, wat 'dorpeling' of 'plattelander' betekkend. So kwam et later dat sy et hebrewske gojim (neet-jöäde) güngen vertalen as heiden (neet-christeliken/ ungelöyvigen).

Verhalen

In et heidendom wördet der vöäle verhalen vertelt. Want unse vöärchristelike vöärolders hadden een wyde kulture van verhalen. Al de verhalen oaver helden, goden en et untståne van de wearld en de sociale kasten wördden pråtend döär egeaven. Een antal van de verhalen hebbet in et begün van et verchristeliken et up papyre eredded (so as de Edda en keltiske spröäkys dee as döär munniken up eskreaven bint en egyptisken döär hieroglyfen). Van disse verhalen müttet wy et hebben, döär gåt de nye heidenen vanüüt. Sy gåt de verhalen in disse tyd trekken en bekyken wat der vöär wysheiden vöär de hüdige tyd der in ståt. Mar de verhalen künnet ouk gewoon mooi weasen, en good up evored wörden ter vermaak en inleaving.

De heiden düt sich vake interesseyren in de olde geskydenisse. Se doot de olde mytes en spröäkys leasen, en der oaver nå denken wat dår van de oorsprüng of de betekkenisse is. Ouk is der vöäle te halen üüt de archeology en olde künst. Döär te leyren en te söken når de vöärolders, leyr y ho as sy edachted en edåne hebbet. Vöäle verhalen of ideeën bint ritueel üüt ebeylded, en sommige van dee üüt ebeyldede verhalen of ideeën beståt vandage den dag noch. So heb y et Sünterklåsfeest en syn verwant Krampus, mar ouk meiboumen en midwinter- en midsummervüren. De heiden is gangs ümme disse olde gebrüken en verhalen de oorsprüng en de olde betekkenisse weader te beleaven.

Feesten

De feesten dee as heidenen der up nå holdet, bint oaver enöämen van de feesten dee as de olde kelten en germanen döäden. Mar ouk wörd der ekekken når feestdage van romeinen, greken, slaven en so meyr, ümdat dissend de feesten ungeveyr gelyke hadden. Disse godsdeensten hebbet allemåle eynsülvde oorsprüng by de Indo-Europeanen. Wikka heksen doot der ait noch by elke vulle måne rituelen. Wikka lüde nömet so ne feest een sabbat.

De feesten gåt oaver de vergang van de tyd dår et jår hen. Sy ståt der so ait by stille dat de natuur veranderen düt, dat de jårgetyden mekandere ofwisselet. Et bewüst medloupen med de seisunen hevt der ouk med van doon dat et de ofspegelinge is van uwen eigen leaven; want y wörd ouk geboaren, gröit up en kumt weader üüt de tyd. Vöär vöäl heidenen is de natuur dee as elk jår weader syn runde löpt, een belovte dat ysülv ouk nå dit leaven weader een ny leaven krygt.

31 oktober/1 november: Samhain/ halloween
25 december töt 6 januari: Juul
1 februari: Imbolc
21 maert: Ostara
1 mei: Beltane/ Walpurgisnacht
21 juni: Midsummerfeest / Litha
1 augustus Lughnasadh / Lammas
20/23 september: Mabon

Måne

Vöäral Wikka heksen doot de måne volgen en vereyren, want de måne is jå et beyld van de Godinne. In katolike karken see y Mary ouk med de måne of ebeylded wörden. Dit sol oaver enöämen weasen van de olde heidenske vereyring van de Modergodinne.

Elke vulle måne kummet heksen by mekandere -of sy doot et alleyne- ümme een sabbat te vyren.

Krachten

De Olde Religy, so as et döär vöäle heidenen enömed wörd, leyrt dat de earde en et heylal vul med kracht sit. Disse krachten doot de dinge geböären en ofstarven. Disse krachten künnet ouk estüred wörden, mar better wark y der med samen. In de summer bint de krachten et drokst an de gang, med harvst trekket de krachten sich terügge når de underwearld en rüstet üüt. Se wördet ouk wal alven of geysten enömed. Hyr an is de vöäroldervereyring ouk körtby. De vöärolders leavet verdan in de natuur en doot sich ait noch sörgen maken ümme ear bloodverwanten. Düs vöäle heidenen bint animistisk (alles hevt een sele) en/of panteïstisk (alles is god-achtig).

Stroumings

Enkelde stroumings binnen et heidendom:

Dit artikel is eskreaven in et sallandsk.